Blog ScandiPark specialbrochure: Spirituosa og vine - DA - da

ScandiPark

Delikate dråber til smukke stunder - Vores specialbrochure „Mr. Scandis Finest“ 2024

scan-header-sp

I løbet af sommeren tilbringer vi meget af tiden udendørs, og om efteråret og vinteren søger vi indenfor i varmen. Men uanset, om du sidder på terrassen eller i stuen, kommer du ikke til at mangle godt til ganen! I vores aktuelle specialbrochure „Mr. Scandis Finest“ får du en masse gode produktideer.

Hen over mere end 20 sider præsenterer vi dig for creme de la creme af vine, mousserende vine, spirituosa og gaveideer. Her kan du finde både de skønneste klassikere og nyskabende kompositioner, så der med garanti er noget for enhver smag. I denne blogartikel får du et lille overblik, så du får mest muligt ud af brochuren. Desuden har vi samlet et par egnede cocktailopskrifter til dig: en ekstravagant drink til de eventyrlystne, en stilren klassiker samt en frugtig cocktail. Og lad os så komme i gang!

 

Irsk eller skotsk: Bare det er whisky

Dette spørgsmål har altid delt whiskyfans og fører ofte til lidenskabelige diskussioner: Stammer whiskyen fra Skotland, eller er det den irske whiskey, der er den originale? Det spørgsmål kan ikke engang vi svare på – men vi kan hjælpe og rådgive dig, når du skal vælge den rigtige whisky. Henvend dig gerne til os, hvis du har konkrete ønsker, eller hvis det er første gang, du vover dig ind i whiskyens verden. Vores fageksperter kan give dig velegnede produktanbefalinger. Et lille tip: En flaske whisky er altid en god gave, der med garanti vækker begejstring hos mange livsnydere. 

 

Caribisk lækker rom i ScandiPark

Der er næppe nogen anden drik, der minder os så meget om strand og palmer som rom. Og det er ikke så mærkeligt, for man kan smage den solrige oprindelse i Den Dominikanske Republik, Barbados, Jamaica eller Cuba i hver eneste dråbe. Når hver eneste rom fremstilles af sukkerrørsaft eller -melasse, er den aromatiske variation næsten uendelig. For det, der præger smagen, er først og fremmest modningens varighed, de anvendte fade og blendingen.

 

Men rom nydes ikke kun ren – mange cocktailklassikere er baseret på den kendte spiritus. En uundgåelig drink er naturligvis planter‘s punch, som du med få ingredienser kan blande derhjemme. Opskriften på planter‘s punch lyder ifølge International Bartenders Association (IBA) således: Hæld 45 ml rom, 15 ml limesaft og 30 ml sukkersirup i et egnet glas, f.eks. et tumbler, kom lidt is i, og pynt drinken med revet appelsinskal – skål!

 

Køb gin til fornuftige priser

Gin har været trendy i nogle år nu. Fans af enebærbrændevinen kan udbrede sig i lange baner om botanicals, tonics og eksotiske smagsgivere. Det viser, hvor alsidig denne enebærsnaps er – for gin er ikke bare gin. Det kendteste oprindelsesland er Storbritannien, men efterhånden er producenter fra Japan, Skandinavien og Tyskland begyndt at berige branchen. Besøg os i Scandinavian Park Handewitt, og find din nye yndlingsgin!

 

 

Sagen er klar: Her kan du få prisvenlig vodka

Det er næsten ikke til at forstå, at man af kartofler eller korn kan fremstille så kompleks en spiritus! Derfor undrer det ikke, at vodka – efter den opstod i det 19. århundrede – er blevet en verdensomspændende populær specialitet. Og selvfølgelig har vi også et bredt udvalg af vodkatyper til dig i vores sortiment og i vores specialbrochure. 

 

Det siger sig selv, at der er mange forskellige cocktailkreationer, hvor vodka indgår. Heriblandt enkelte iøjnefaldende nyskabelser, men her får du den absolutte klassiker, der har sat standarden, hvad angår stil og elegance: vodka martini. Du skal bruge 40 ml vodka, 60 ml Martini, isterninger og en oliven til pynt. Hæld vodka og Martini i et blandeglas med isterninger. Rør godt, si over i et afkølet Martini-cocktailglas, og dekorér med en oliven. Velbekomme!

 

Eksklusive gaveideer i ScandiPark: chokolader og smagesæt

Er du på udkig efter en lille erkendtlighed eller en helt særlig gave til én, du holder af? Også her kan du få masser af inspiration hos Scandinavian Park. Vores sortiment indeholder den fineste chokolade, de lækreste smagesæt, fyldte chokolader eller XXL-flasker til perfekte øjeblikke.

 

Nyd et glas luksus: cognac og portvin

Søde og frugtige noter, fløjsblød smag: Cognac og portvin er lige så lækre, som de er traditionsrige. Der gælder strenge regler, som skal garantere en pletfri kvalitet. Den klassiske måde at drikke portvin og cognac på er efter måltidet for at fremme fordøjelsen – en elegant afrunding på en lækker middag!

 

Hvis det skal være lidt eksklusivt: sekt, prosecco, crémant og champagne

Her kommer propperne af med et knald: Ingen fest må mangle mousserende vine! De er kronen på værket uanset anledning og sætter prikken over i‘et, når der skåles. Vil du gerne opleve champagne på nye måder? Så prøv cocktailen black velvet! Indrømmet: Kombinationen lyder mærkværdig, men den er helt sikkert et forsøg værd. Du skal bruge lige dele tør champagne og Guinness. Hæld begge dele i et champagneglas eller et ølglas, og bliv forført af denne anderledes kreation. Skål!

 

Vine i Scandinavian Park

Vi ser rødt! Og hvidt. Og rosé. Hvis du leder efter lækre dråber, finder du helt sikkert noget i vores velassorterede vinafdeling. Og vores specialbrochure rummer naturligvis også et udvalg af vine. Uanset om du er på jagt efter italiensk barolo, fransk chablis, californisk zinfandel eller tysk riesling, så præsenterer vi de forskellige typer i brochuren, så du får lidt fakta og/eller kan læse lidt om, hvad der karakteriserer de enkelte vine.

scan-teaser-sp-dk